Ny type fond giver dig ”alt-i-en” med særlig fokus på bæredygtighed
Danske Invest lancerer en ny fondstype til investorer, der ønsker en bred spredning af sine investeringer, men som samtidig gerne vil have et stærkt fokus på bæredygtighed.
Kort om Danske Invest Global Portefølje
- Balanceret fond med fokus på bæredygtighed
- Fem fonde med hver sin risikoprofil
- Mindst 75 procent bæredygtige investeringer
- Der investeres primært i investeringsfonde, men der kan også være direkte investeringer
- Fokus på minimering af negative konsekvenser vores investeringer kan have på omverden
Nu lanceres fem fonde med navnet ”Danske Invest Global Ansvarlig Portefølje”. Det er fem balancerede fonde, som bedst kan beskrives som en ’alt-i-en-løsning’, da de hver især spreder investeringerne bredt i både aktier og obligationer alt efter, hvilken af dem du vælger. Fælles for alle fem fonde er, at de har et stærkt fokus på bæredygtighed.
Hver fond repræsenterer hver sin risikoprofil. Som investor skal du blot tage stilling til, hvilken risiko, der passer til dig og præferencer for bæredygtighed. Derefter kan du læne dig tilbage, da dine investeringer løbende bliver tilpasset og justeret i forhold til udviklingen på de finansielle markeder.
De fem fonde får hver sin risikoprofil, som vil være styret af andelen af aktier i porteføljen. I Global Ansvarlig Portefølje 20 vil der således typisk være omkring 20 procent aktier, mens der vil være 80 procent aktier i Global Ansvarlig Portefølje 80. Andelen vil dog variere i forhold til den aktuelle taktiske allokering.
Fondsnavn | Risikoprofil |
Danske Invest Global Ansvarlig Portefølje 20 | Defensiv |
Danske Invest Global Ansvarlig Portefølje 35 | Moderat |
Danske Invest Global Ansvarlig Portefølje 50 | Balanceret |
Danske Invest Global Ansvarlig Portefølje 65 | Progressiv |
Danske Invest Global Ansvarlig Portefølje 80 | Offensiv |
Balancerede fonde med bæredygtigt fokus
Danske Invest Global Ansvarlig Portefølje er ikke den første balancerede investeringsløsning i Danske Invest. Allerede nu kan du vælge mellem fire forskellige Danske Invest Mix-fonde med hver sin risikoprofil. Det der adskiller sig med den nye type fond er, at det særlige fokus på bæredygtighed.”Vores nye type fond har strenge krav til det bæredygtige aspekt i investeringerne. Mindst 75 procent af investeringerne skal være bæredygtige investeringer. Det betyder, at fonden egner sig godt til investorer, som gerne vil have et team af specialister til at passe formuen, samtidigt med at investeringerne kan bidrage til den bæredygtige omstilling,” forklarer Robert Mikkelstrup, der er administrerende direktør i Danske Invest.
Definitionen af bæredygtige investeringer
Bæredygtige investeringer er et vidt begreb. Hvordan defineres det i Danske Invest, der trækker på et af Danmarks største team inden for ansvarlige investeringer?”Bæredygtige investeringer skal ses i lyset af det miljømål eller sociale mål, som investeringerne bidrager til. Der er ikke en universel tilgang til dette, og hvad der udgør en bæredygtig investering for en fond, følger ikke nødvendigvis samme definition i strategien for en anden fond. Dette er tilsvarende gældende for fonde i Danske Invest. Til eksempel er mange af vores fonde, der helt eller delvist investerer i bæredygtige investeringer, målrettet investeringer som bidrager til miljømål og sociale mål, der udgør en del af FN’s Verdensmål. Det er meget få virksomheder, som rapporterer fuldt ud på bæredygtighed, og disse investeringer identificeres derfor ud fra en lang række af forskellige datakilder kombineret med vores egen analysemodel, som vi internt kalder for SDG Modellen (Sustainable Development Goals ”SDG”)”.
Høj global spredning i investeringerne
Danske Invest Global Ansvarlig Portefølje-fondene investerer globalt med fokus på høj spredning i investeringerne. Samtidig har fondene et delvist mål om at investere minimum 75 % af investeringerne i bæredygtige investeringer.”Den bæredygtige omstilling er et vigtigt og aktuelt emne, som vi som professionelle investorer bør forholde os til. Vores investeringer kan gøre en forskel i samfundet, når vi sikrer, at vores penge bliver kanaliseret i den rigtige retning. Dernæst er det et område med stort fokus og som investor kan man være med til at understøtte en positiv udvikling og samtidig lave en god investering,” tilføjer Thomas Otbo, der er investeringsdirektør i Danske Bank Asset Management.
De fem nye fonde er allerede nu tilgængelige. Vil du vide mere om fondene og finde ud af, hvilken fond der passer til din risikoprofil, så kontakt gerne din rådgiver.
Hvad er bæredygtige investeringer i Danske Invest?
Global Ansvarlig Portefølje hovedsagligt udgøres af fonde og modelporteføljer. Det vil derfor være det bæredygtige investeringsmål og vurdering af bæredygtighed af investeringen i den underliggende fond, der lægges til grund, når vi klassificerer en investering i Global Ansvarlig Portefølje som bæredygtig. Baseret på Global Ansvarlig Portefølje fondenes gældende investeringsunivers kan bæredygtige investeringer i de underliggende som eksempel være vurderet og klassificeret ud fra en intern model udviklet af Danske Bank Asset Management knyttet op på vurderinger af investeringernes bidrag til FNs Verdensmål* (UN Sustainable Development Goals ”SDGs”), og obligationsudstedelser mærket bæredygtige (labelled bonds).
Hvad er en balanceret fond?
Denne artikel er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Vi henviser dig til at læse prospekterne og central investorinformation/væsentlig investorinformation, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Prospektet, centralinvestor information/væsentlig investorinformation og information om klagehåndtering er tilgængeligt på dansk og kan findes her.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.
Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.