Mål
Målet er at opnå et afkast, der mindst svarer til afkastet på de nye aktiemarkeder, også kaldet emerging markets. Du får normalt udbytte hvert forår.
Investeringspolitik
Investerer i udenlandske aktier i selskaber, der arbejder i de nye markeder. Porteføljen består typisk af 100-125 aktier.
Afdelingen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, eksklusioner, investeringsanalyser og investeringsbeslutninger samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Investeringsstrategien er aktiv. Det betyder, at vi forsøger at finde de bedste investeringer for at give dig det højest mulige afkast under hensyntagen til risikoen.
Det forventes, at afdelingens beholdning og dermed afkastet vil afvige signifikant fra benchmarket.
Valutarisici afdækkes ikke, og udsving i valutakurserne påvirker derfor afkastet.
Investering er kun mulig for investorer, som har indgået en porteføljeplejeaftale med Danske Bank eller anden distributør, jf. prospektet.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 7 år.