Mål
Målet er at skabe et afkast, der mindst svarer til afkastet på det europæiske aktiemarked. Du får normalt udbytte hvert forår.
Investeringspolitik
Investerer i aktier i selskaber, der er hjemmehørende i, eller som har hovedaktivitet i Europa. Porteføljen tilstræbes sammensat således, at en væsentlig del af afkastet på afdelingens investeringer kommer i form af selskabernes udbyttebetaling. Der lægges stor vægt på det enkelte selskabs udbytteevne og -betalinger, men der kan være selskaber i porteføljen, der i perioder enten ikke - eller kun i begrænset omfang - udbetaler udbytte.
Afdelingen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, eksklusioner, investeringsanalyser og investeringsbeslutninger samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Investeringsstrategien er aktiv. Det betyder, at vi forsøger at finde de bedste investeringer for at give dig det højest mulige afkast under hensyntagen til risikoen.
Det forventes, at afdelingens beholdning og dermed afkastet vil afvige signifikant fra benchmarket.
Valutarisici afdækkes ikke, og udsving i valutakurserne påvirker derfor afkastet.
Investering er kun mulig for investorer, som har indgået en porteføljeplejeaftale med Danske Bank eller anden distributør, jf. prospektet.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 5 år.