Mål
Målet er at opnå et afkast, der mindst svarer til afkastet på high-yield virksomhedsobligationer udstedt i EUR. Du får normalt udbytte hvert forår.
Investeringspolitik
Investerer primært i obligationer og konvertible obligationer udstedt i euro, men op til 1/3 af afdelingens formue kan investeres i obligationer og konvertible obligationer udstedt i CAD, CHF, GBP, ISK, JPY, NOK, SEK, DKK og USD.
Afdelingen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, eksklusioner, investeringsanalyser og investeringsbeslutninger samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer. Denne afdeling har ikke et bæredygtigt investeringsmål som beskrevet i artikel 9 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger.
Afdelingen investerer primært i high yield-obligationer, dvs. obligationer med en rating lavere end Baa3/BBB- (lav kreditkvalitet). Det betyder, at afdelingens investeringer indebærer høj kreditrisiko.
Investerer efter en bæredygtighedsstrategi, hvor der investeres i obligationer udstedt af selskaber med stærk bæredygtighedsprofil, eller med potentiale for forbedringer i bæredygtighedsprofilen samt grønne obligationer.
Afdelingen er aktivt styret. Valutarisici afdækkes, og udsving i valutakurserne påvirker derfor ikke afkastet.
Det forventes, at afdelingens beholdning kan afvige signifikant fra benchmark fx på udsteder, kreditkvalitet, lande og varighed. Afdelingens afkast kan derfor afvige fra benchmarkets.
Investering er kun mulig for investorer, som har indgået en porteføljeplejeaftale med Danske Bank eller anden distributør, jf. prospektet.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 3 år.