Mål
Målet er at opnå et afkast, der mindst svarer til benchmark. Du får normalt udbytte hvert år.
Investeringspolitik
Afdelingen investerer i obligationer udstedt i danske kroner og euro, herunder op til 50% i erhvervsobligationer. Danske obligationer skal mindst udgøre 80% af afdelingen.
Afdelingen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, eksklusioner, investeringsanalyser og investeringsbeslutninger samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Afdelingen er aktivt styret, og den samlede renterisiko (korrigeret varighed) tilstræbes at være minimum 1 år og maksimalt 5 år.
Den korrigerede varighed viser bl. a. kursrisikoen på de obligationer, vi investerer i. Jo lavere varighed, desto mere kursstabile er obligationerne, hvis renten ændrer sig.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 3 år.