Mål
Målet er at opnå et afkast, som svarer til udviklingen for amerikanske aktier. Afdelingen er akkumulerende. Afdelingen er kategoriseret under artikel 9 ved forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (SFDR, EU forordning 2019/2088). Afdelingen har reduktion af CO2-emissioner som sit bæredygtige investeringsmål med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål. Afdelingen har ikke som bæredygtigt investeringsmål at bidrage til miljømål under EU-klassificeringssystemet.
Investeringspolitik
Investerer i amerikanske aktier og imødekommer et bæredygtigt investeringsmål ved at investere i selskaber i overensstemmelse med det valgte indeks. Indekset har en klimamålsætning, og repræsenterer store og mellemstore aktier i USA og forsøger samtidig at afspejle værdipapirer, der er genvægtet baseret på risici/muligheder forbundet med overgangen til en økonomi med lavere CO2-aftryk. Indekset opfylder benchmark-forordningens minimumskrav til et EU-benchmark for klimaovergangen.
Investeringsstrategien er passiv, dvs. indeksbaseret. Det betyder, at investeringerne er sammensat, så de følger det valgte indeks. Der kan forekomme investeringer, som ikke indgår i indekset.
Der kan desuden være investeringer i indekset, som ikke indgår i afdelingen. Sådanne investeringer kan være udelukket, fordi de vurderes at have væsentlig negativ indvirkning på et bæredygtigt investeringsmål. Udover at forfølge det bæredygtige investeringsmål fremmer afdelingen miljømæssige og/eller sociale karakteristika ved screeninger, investeringsrestriktioner og aktivt ejerskab, hvilket tilsvarende kan medføre fravigelser fra indekset. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Du kan som investor forvente, at afkastet i store træk svarer til udviklingen i indekset. Afkastet vil typisk være lidt lavere end udviklingen i det valgte indeks pga. omkostningerne. Valutarisici afdækkes ikke, og udsving i valutakurserne påvirker derfor afkastet.
Investering er kun mulig for investorer, som har indgået en porteføljeplejeaftale med Danske Bank eller anden distributør, jf. prospektet.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 5 år.