Mål
Målet er at skabe højest mulig udlodning under hensyntagen til at opretholde formuen bedst muligt.
Investeringspolitik
Investerer bredt i danske obligationer, som opfylder reglerne for anbringelse af ikke-erhvervsdrivende fondes midler. For at opnå en merrente med lav risiko investeres i højere forrentede obligationer samt op til 20% i erhvervsobligationer.
Afdelingen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, eksklusioner, investeringsanalyser og investeringsbeslutninger samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Afdelingen er aktivt styret, og den samlede renterisiko (korrigeret varighed) tilstræbes at være på maksimalt 8 år.
Den korrigerede varighed viser bl. a. kursrisikoen på de obligationer, vi investerer i. Jo lavere varighed, desto mere kursstabile er obligationerne, hvis renten ændrer sig.
Afdelingen har intet benchmark, da afdelingens afkast måles samlet for det investeringsprodukt, hvori afdelingen indgår. Afdelingens afkast måles mod et indikativt benchmark.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 3 år.