En aktie er et ejerbevis på en andel af et selskab. Som aktionær ejer du altså et lille hjørne af selskabet. Aktier handles på en børs, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer prisen (kursen) på aktien. Interessen for at købe og sælge en aktie afhænger af markedets aktuelle vurdering af aktien, herunder de fremtidige de fremtidige forventninger til selskabets indtjening. De fleste selskaber udbetaler en del af det årlige overskud som udbytte til aktionærerne.
I investeringsforeningen Danske Invest har vi mange forskellige typer af aktieafdelinger. Vi har afdelinger med danske og europæiske aktier, ligesom man kan investere i aktier fra de nye markeder gennem vores afdelinger med denne type aktier. Samtidig har vi specialiserede afdelinger– eksempelvis Danske Invest KlimaTrends, Danske Invest Afrika og Danske Invest Bioteknologi. I de specialiserede afdelinger er der ofte mulighed for et højere afkast end i de brede aktieafdelinger, men samtidig løber du også en højere risiko.
Der er altid masser af spændende investeringsmuligheder inden for aktier – også når du investerer via en forening. Men der er også risiko forbundet med at investere, og især på kort sigt kan det være en risikabel affære at investere i aktier. De historiske erfaringer viser dog, at aktier over en længere periode i gennemsnit har givet et højere afkast end obligationer.