Generelt positive afkast i Danske Invest trods bankkrise og stigende renter
KVARTALSNYT: Årets første kvartal kom godt fra start med pæne stigninger på både aktier og obligationer, selvom finansmarkederne fortsat er præget af uro.
Kvartalet kort fortalt
• Alle Danske Invests fonde på nær to havde positive afkast• Bankkollapser har medført store rentefald og givet uro i banksektoren
• Morningstar kårede for andet år i træk Danske Invest som bedst til europæiske aktier
• Årets generalforsamling er onsdag den 26. april i København
• Danske Bank har lanceret Danske Månedsinvestering
Alle frygtede en recession, men på trods af et par bankkollapser, fortsat inflation, stigende renter hos centralbankerne og et særdeles udfordrende 2022 har Danske Invest fået en solid start på året med positive afkast på tværs af alle fonde på nær to. Både aktier og obligationer har bidraget positivt til afkastene. Især aktierne har gjort et stærkt comeback og har indhentet næsten halvdelen af sidste års tab. Recessionen udeblev, Kina lavede en pludselig genåbning efter flere års Corona-nedlukning, Europa havde en mild vinter og energipriserne er faldet tilbage til niveauet før Rusland invaderede Ukraine. Den positive stemning sendte globale aktier op i januar, og obligationer oplevede også en stigning.
Glæden var dog kortvarig, da de ønskede inflationsfald i USA og på vores egne breddegrader udeblev. Kombineret med nye overraskende høje jobtal i USA, som viste et fortsat stærkt arbejdsmarked, så blev retorikken fra centralbankerne hårdere i februar. Forventningen om yderligere rentestigninger sendte obligationsafkastene tilbage til nul og aktiekurserne faldt i februar. I fondsoversigten på Danske Invests hjemmeside kan du løbende følge med i kursudviklingen i alle vores fonde.
Optimismen blev afløst af bankkrise
Uroen fortsatte ind i marts, hvor risikoen for en ny finanskrise pludselig kom i fokus, da USA’s 16. største bank Silicon Valley Bank lukkede og skabte det næststørste bankkollaps i amerikansk historie. Frygten for, at Silicon Valley Bank ikke var en enlig svale, sendte efterfølgende aktiemarkedet og især bankaktier ned. Få dage senere blev også den europæiske banksektor ramt, da den schweiziske Credit Suisse var konkurstruet. Banken blev dog senere overtaget af konkurrenten UBS. Kollapset i Silicon Valley Bank og krisen i Credit Suisse har medført store rentefald og uro i banksektoren, men har kun haft meget begrænset effekt på Danske Invest.
Læs mere: Danske Invest er kun marginalt eksponeret mod Silicon Valley Bank og Credit Suisse
Det seneste år har centralbankerne foretaget massive renteforhøjelser for at dæmpe den økonomiske aktivitet i samfundet og dermed få bugt med den høje inflation. Efter bankkollapset hævede Den amerikanske Centralbank, Federal Reserve, ikke renten, men det gjorde den Europæiske Centralbank til gengæld.
Stærkt første kvartal
Årets første kvartal endte for langt de fleste fondes vedkommende i et plus, kun Danske Invest Bioteknologi Indeks KL og Danske Invest Kina, klasse DKK d havde negativt afkast. Danske Invest Teknologi Indeks KL og Danske Invest USA Restricted klarede sig overordentligt godt med tocifrede afkast. Generelt ligger de europæiske og amerikanske aktiemarkeder i den gode ende af afkastskalaen.
Generalforsamling i Danske Invest
I næste uge holder vi årets generalforsamling i Danske Invest, Danske Invest Select og Danske Invest Index. Vi glæder os til at se dig onsdag den 26. april kl. 16 på Clarion Hotel Copenhagen Airport, Ellemhammervej 20, 2770 Kastrup. Du kan læse mere om de praktiske detaljer og dykke ned i dagsordenen her: Generalforsamling i Danske Invest, Danske Invest Select og Danske Invest Index
Danske Invest bedst til europæiske aktier - igen
I begyndelsen af marts uddelte det internationale analysebureau Morningstar sine priser til årets bedste forvaltere af aktier og obligationer. For andet år i træk får en Danske Invest-fond med europæiske aktier en Morningstar Fund Award. I år var det Danske Invest Europa Højt Udbytte, der løb med prisen i kategorien ”Europa Aktier”, sidste år var det Danske Invest Europa 2 KL, som også i år var blandt de tre nominerede fonde. Vinderfonden har fokus på europæiske aktier, der løbende forventes at udbetale høje udbytter til aktionærerne - også betegnet udbytteaktier.
Det kan du læse mere om her: Danske Invest høster hæder for arbejdet med europæiske aktier - igen
Med ønsket om et skønt forår
Robert Mikkelstrup, administrerende direktør i Danske Invest
Noter:
Data for Danske Invest Index USA Restricted - Akkumulerende, klasse DKK: De årlige afkast pr. 31.03.2023 er på 1 års sigt -7,6%, 2 års sigt 20,2%, 3 års sigt 47,3%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
Data for Danske Invest Teknologi Indeks KL: De årlige afkast pr. 31.03.2023 er på 1 års sigt -10,0%, 2 års sigt 14,3%, 3 års sigt 59,4%, 4 års sigt 5,5%, 5 års sigt 26,2%, 6 års sigt 16,5%, 7 års sigt 30,2%, 8 års sigt -6,2%, 9 års sigt 44,0%, 10 års sigt 27,9%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
Data for Danske Invest Kina, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 31.03.2023 er på 1 års sigt -6,9%, 2 års sigt -25,7%, 3 års sigt 46,9%, 4 års sigt -6,0%, 5 års sigt 0,8%, 6 års sigt 13,5%, 7 års sigt 28,3%, 8 års sigt -19,1%, 9 års sigt 47,5%, 10 års sigt 1,1%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
Data for Danske Invest Bioteknologi Indeks KL: De årlige afkast pr. 31.03.2023 er på 1 års sigt 6,8%, 2 års sigt -1,6%, 3 års sigt 13,6%, 4 års sigt -11,0%, 5 års sigt 24,5%, 6 års sigt 9,7%, 7 års sigt 25,6%, 8 års sigt -31,0%, 9 års sigt 94,9%, 10 års sigt 29,2%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
Data for Danske Invest Europa Højt Udbytte - Akkumulerende, klasse DKK: De årlige afkast pr. 31.03.2023 er på 1 års sigt 3,2%, 2 års sigt 9,2%, 3 års sigt 29,2%, 4 års sigt -14,0%, 5 års sigt 8,0%, 6 års sigt -5,2%, 7 års sigt 14,2%, 8 års sigt -9,9%, 9 års sigt 23,2%, 10 års sigt 15,1%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
Denne artikel er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Vi henviser dig til at læse prospekterne og dokument med central information (PRIIPs KID), inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Prospektet, dokument med central information (PRIIPs KID) og information om klagehåndtering er tilgængeligt på dansk og kan findes her (vælg relevant fond -> tryk på ”dokumenter”).
Mere information om fondenes bæredygtighedsrelaterede egenskaber kan findes her (vælg relevant fond -> tryk på ”dokumenter”).
Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika /bæredygtige investeringsmål som beskrevet i prospektet.
Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af Danske Invest Management A/S’ fonde.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.
Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.