DelClose

Tilbageblik: Et historisk år for indeksfondene i Danske Invest

Coronakrisen satte dagsordenen i 2020, hvor Danske Invest generelt bød på pæne afkast i indeksfondene samt en række nyheder, der slog positionen som landets største indeksforvalter fast.

2020 vil uden tvivl gå over historien som et af de mest turbulente år på aktiemarkederne. Da Covid-19 for alvor brød ud i februar måned, tog markederne sig nogle historiske dyk frem mod marts, hvor udviklingen vendte brat sidst på måneden. Genopretningen skete med en hast, der betød, at året sluttede positivt i langt de fleste indeksfonde i Danske Invest, der alle har som mål at opnå det samme afkast efter omkostninger, som de markeder de afspejler.
 

Positive afkast med en enkelt undtagelse

Udviklingen i de seneste 12 måneder har for alvor vist styrken i at investere bredt. Investeringer i en indeksfond er en nem og billig måde at sprede sin risiko ud på mange aktier. En pointe, som for alvor blev understreget i 2020.
 
Overordnet set har det været et godt år for investorerne i indeksfondene i Danske Invest med Europa som undtagelse. Kig blot på en af de bredest funderede fonde af dem alle. Danske Invest Global Indeks - Akkumulerende er en aktiefond, der afspejler det globale aktieindeks. I 2020 gav den et afkast på 12,9 procent og giver således en god indikation af aktiemarkedernes generelle form i 2020 trods udbruddet af Covid-19.
 

Teknologi, USA og bioteknologi i plus

Ser vi på de enkelte og mere specialiserede indeksfonde i Danske Invest, finder vi igen i år Danske Invest Teknologi Indeks helt i top med et afkast på imponerende 32,0 procent. Resultatet skyldes i høj grad udviklingen for de såkaldte FAANG-aktier, der virkelig har vist deres værd under coronakrisen. Det er amerikanske teknologigiganter som Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google (Alphabet). Det var en udvikling, der også fik stor betydning for det amerikanske aktiemarked generelt med pæne tocifrede afkast for det amerikanske aktieindeks MSCI USA Index.
 
Det vil muligvis overraske nogen, at Danske Invest Bioteknologi ikke helt kunne leve op til sidste års flotte tocifrede afkast i et år, hvor pharma-industrien sjældent har været mere i fokus. Fonden endte med et årsafkast på moderate 3,1 procent. Biotek-indekset kom ellers stærkt igen efter de store fald i marts, men har siden mistet momentum og har tabt lidt afkast de seneste måneder. En af forklaringerne er, at udviklingen og salget af de kommende vacciner ikke har den store betydning for selskaberne i indekset og dermed for det samlede afkast i fonden.
 

Europa i bund - Danmark i top

Værdien af at have en god spredning i sin opsparing viser sig for alvor, når blikket vendes mod Europa. Vores del af verden har været en af de hårdest ramte i forhold til Covid-19. Den økonomiske vækst i Europa har længe været udfordret, hvilket Covid-19 og Brexit kun har forstærket. De mange negative faktorer betød tilsammen, at Danske Invest Europa Indeks sluttede året med et afkast på -3,3 procent i 2020.
 
Så meget desto mere imponerende er udviklingen for de danske aktier, der blev en af årets mest solide investeringer. Den danske økonomi er stærk med forholdsvis lav statsgæld, der har gjort økonomien mere modstandsdygtig over for den økonomiske nedgang og en stor transport-, klima- og sundhedssektor, der nyder godt af en stigende efterspørgsel ude i verden. Samlet set betød det, at en fond som Danske Invest Danmark Indeks endte 2020 med et afkast på hele 28,2 procent.
 

Covid-19 satte dagsordenen i Asien

Kigger vi på de resterende indeksfonde i Danske Invest, står det klart, at de enkelte regioner og landes evner til at håndtere coronakrisen fik en stor betydning for, hvordan deres aktiemarkeder klarede sig igennem 2020. Hvor Europa blotlagde nogle store regionale udfordringer, blev USA reddet af sine teknologigiganter. Den asiatiske region havde bedre kontrol med udbruddet af Covid-19. Særligt Kina og Sydkorea klarede sig overbevisende igennem, hvilket var med til at sætte sit præg på Danske Invest Fjernøsten Indeks, der endte året med et afkast på 13,7 procent.
 
Det fik også betydning for indeksfonden Danske Invest Emerging Markets Restricted, Danske Invest Japan Restricted og Danske Invest Pacific incl. Canada ex. Japan Restricted, der alle endte med pæne positive afkast i 2020. De repræsenterer alle de nye indeksfonde, der blev lanceret til privatkunderne i Danske Invest Index i februar 2020. Det betyder også, at de ikke har et helt års afkasthistorik endnu. Det samme gælder Danske Invest USA, der skiftede strategi og blev indeksbaseret i november måned.
 
På fondssiderne kan du læse mere om alle indeksfondene og udviklingen i fondene.
 

Positionen som Danmarks største slået fast

2020 blev også bemærkelsesværdigt internt i Danske Invest. Året startede med en række prisnedsættelser i indeksfondene [link] efterfulgt af en markant udvidelse af produktudbuddet til de private danske investorer, hvormed positionen som Danmarks største indeksforvalter endnu en gang blev slået fast.
 
De gode nyheder blev fulgt op i andet halvår, hvor foreningen modtog anderkendelse for bæredygtigheden i indeksfondene med udvidede restriktioner fra det europæiske bæredygtighedsmærke LuxFlag samt en topplacering i Forbrugermagasinet TÆNKs sammenligning af globale aktiefonde i Danmark. 
 
Det blev også året, hvor den forvaltede kapital i indeksfondene blev brugt i lighed med vores aktive fonde i arbejdet med aktivt ejerskab i selskaberne for en mere bæredygtig retning.
 
Husk at tilmelde dig Danske Invests nyhedsbrev, hvis du vil have opdateringer og seneste nyt fra vores arbejde med indeksfonde.
 
Godt nytår!
 
Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Det er ikke et tilbud eller opfordring til at give tilbud om at købe eller sælge et finansielt instrument. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast og prognoser om fremtidig udvikling ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negativt. Rådfør dig altid med professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Noter:

Data for Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.11.2020 er på 1 års sigt 5,5 %, 2 års sigt 29,8 %, 3 års sigt -4,1 %, 4 års sigt 7,5 %, 5 års sigt 9,9 %. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
 
Data for Danske Invest Teknologi Indeks KL: De årlige afkast pr. 30.11.2020 er på 1 års sigt 31,7 %, 2 års sigt 44,5 %, 3 års sigt 7,8 %, 4 års sigt 25,6 %, 5 års sigt 7,6 %. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
 
Data for Danske Invest Danmark Indeks, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.11.2020 er på 1 års sigt 26,1 %, 2 års sigt 26,4 %, 3 års sigt -8,0 %, 4 års sigt 16,1 %, 5 års sigt 2,5 %. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
 
Data for Danske Invest Bioteknologi Indeks KL: De årlige afkast pr. 30.11.2020 er på 1 års sigt 0,8 %, 2 års sigt 22,2 %, 3 års sigt 4,7 %, 4 års sigt 20,2 %, 5 års sigt -18,8 %. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
 
Data for Danske Invest Fjernøsten Indeks, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.11.2020 er på 1 års sigt 14,1 %, 2 års sigt 20,0 %, 3 års sigt -10,1 %, 4 års sigt 23,7 %, 5 års sigt 8,3 %. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
 
Data for Danske Invest Europa Indeks, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.11.2020 er på 1 års sigt -3,5 %, 2 års sigt 25,8 %, 3 års sigt -10,6 %, 4 års sigt 9,9 %, 5 års sigt 2,0 %. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
 
Data for Danske Invest USA, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.11.2020 er på 1 års sigt -3,2 %, 2 års sigt 25,7 %, 3 års sigt -0,8 %, 4 års sigt 2,3 %, 5 års sigt 17,1 %. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.