To alternative fonde skifter navn
Danske Invests alternative fonde får ensrettet navngivningen. Fremadrettet bliver Defensive til Alternatives - Global Private Credit og Offensive til Alternatives - Global Private Equity.
Danske Invest SICAV - SIF Alternatives – Defensive ændrer navn til Danske Invest SICAV - SIF Alternatives – Global Private Credit og Danske Invest SICAV - SIF Alternatives – Offensive skifter navn til Danske Invest SICAV - SIF Alternatives– Global Private Equity. Det sker den 28. juni 2024. Navneændringen inkluderer også en ændring af investeringsstrategierne i de to fonde.
Oprindeligt var fondene beregnet til at investere i et bredt udvalg af aktivklasser inden for området for alternative investeringer. Af strategiske hensyn vil fondenes fokus ændre sig, så investeringsrammen er tilpasset for at øge fokus på henholdsvis aktivklassen "private credit" og "private equity", og samtidig inkludere investering i private markedsfonde, der er eksponeret mod underliggende porteføljeselskaber, eller via co-investeringer med private markedsfonde i et enkelt porteføljeselskab.
De foreslåede ændringer vil ikke påvirke fondenes risikoprofil eller risikostyring. Gearingen forbliver også uændret.
Hvad betyder ændringerne for mig som investor?
Ændringerne i Danske Invests to alternative fonde betyder kort sagt følgende for dig som investor:
- En mere fokuseret investeringsstrategi i begge fonde
- Et øget fokus på co-investeringer
- Og fra 1. oktober 2024 et performance fee på co-investeringer af sekundære investeringer (som du kan læse mere om nedenfor)
Der er altid risici forbundet med investering. Investering i alternative fonde kan indebære forskellige typer af risici afhængig af hvilken type fond, du vælger at investere i.
Risici for alternative investeringer indebærer udover risikoen for markedsuro og kursfald på de finansielle markeder også risici som for eksempel risiko ved brug af gearing og likviditetsrisiko, da alternative investeringer typisk er langt mindre likvide end traditionelle børsnoterede aktier og obligationer.
Danske Invests alternative fonde
Danske Invest Alternatives – Private Equity og Danske Invest Alternatives Private Credit tilhører begge kategorien alternative investeringer, hvilket er en betegnelse for investeringer, der ligger uden for traditionelle børsnoterede aktier og obligationer. Blandt andre alternative investeringer kan for eksempel nævnes hedgefonde og ejendomme.Alternative investeringer som private equity og private credit kan bidrage til at sprede risikoen og øge det risikojusterede afkast – det vil sige give et bedre forhold mellem afkast og risiko – i en veldiversificeret portefølje af investeringer.
Danske Invest SICAV-SIF Alternatives – Global Private Equity
- Giver adgang til en portefølje af alternative investeringer inden for primært private equity – det vil sige investeringer i aktier i unoterede selskaber. Generelt kan private equity åbne op for en ny stor verden af investeringsmuligheder, for selv om børsnoterede virksomheder ofte løber med det meste af opmærksomheden, er langt de fleste virksomheder unoterede.
- Fondens investeringer i private equity er med hovedfokus på Europa og Nordamerika.
- Fonden investerer dels i private equity via internationale private equity-fonde og dels via såkaldte co-investeringer i nøje udvalgte enkeltselskaber.
- Fonden giver adgang til investeringer, som normalt er forbeholdt institutionelle investorer
- For den langsigtede investor - vi anbefaler, at investorer i fonden har en tidshorisont på mindst syv år
- Investor skal opfylde særlige krav for at få adgang til fonden. Det indebærer blandt andet, at du skal investere et minimumsbeløb, og at du skriver under på, at du er bekendt med de relevante risici ved investeringen, herunder at der ikke er daglig mulighed for at komme ind og ud af fonden
- Der er et krav om minimumsinvestering på 10.000 Euro
- Man kan kun investere i Danske Invest Alternatives – Global Private Equity, hvis man er kunde i Danske Bank og efter en samtale med sin investeringsrådgiver.
- Danske Invest Global Private Equity bliver forvaltet af Danske Bank Asset Management, hvor Mikael Deigaard er chefporteføljeforvalter for fonden, og Christian Boll er seniorporteføljeforvalter. I den løbende forvaltning af fonden trækker de på et større team af porteføljeforvaltere inden for private equity i Danske Bank Asset Management.
Danske Invest SICAV-SIF Alternatives – Global Private Credit
- Giver adgang til en portefølje af alternative investeringer inden for primært private credit – det vil sige unoterede lån til virksomheder, forbrugere mv.
- Fonden investerer dels i private credit via internationale private credit-fonde og dels via såkaldte co-investeringer i nøje udvalgte lån til enkeltselskaber eller udvalgte låneporteføljer.
- Private credit har de senere år været en hurtigt voksende aktivklasse, som i dag indgår i porteføljen hos mange store institutionelle investorer.
- Fonden giver adgang til investeringer, som normalt er forbeholdt intentionelle kunder
- For den langsigtede investor - vi anbefaler, at investorer i fonden har en tidshorisont på mindst syv år
- Investor skal opfylde særlige krav for at få adgang til fonden. Det indebærer blandt andet du skal investere et minimumsbeløb, og at du skriver under på, at du er bekendt med de relevante risici ved investeringen, herunder at der ikke er daglig mulighed for at komme ind og ud af fonden
- Krav til minimumsinvestering på 10.000 Euro
- Danske Invest Global Private Credit bliver forvaltet af Danske Bank Asset Management, hvor Marjo Koivisto er ledende porteføljeforvalter for fonden, og Lasse Lassen er seniorporteføljeforvalter. I den løbende forvaltning af fonden trækker de på et større team af porteføljeforvaltere inden for private credit i Danske Bank Asset Management.
Ændring i performance fee fra 1. oktober 2024
Der betales en præstationsbaseret omkostning – et såkaldt performance fee – i de underliggende fonde, som Danske Invest Alternatives - Global Private Credit og Danske Invest Alternatives – Global Private Equity investerer i, hvis de indfrier aftalte afkastmål.
Fra 1. oktober 2024 vil der også blive beregnet et performance fee i de to fonde. Performance fee beregnes alene af fondenes co-investeringer og sekundære investeringer (det vil sige køb af eksisterende investeringer i det sekundære marked) og ikke af fondens investeringer i primære fonde (det vil sige investeringer ved oprindeligt udbud af fondene).
For Danske Invest Alternatives - Global Private Credit gælder det, at performance fee vil blive beregnet for hver enkelt investering og vil udgøre 10 procent af afkastet, betinget af at det annualiserede afkast overstiger henholdsvis 5 procent for investeringer kategoriseret som seniorkapital og 8 procent for investeringer kategoriseret som juniorkapital.
For Danske Invest Alternatives - Global Private Equity gælder det, at performance fee vil blive beregnet for hver enkelt investering og vil udgøre 10 procent af afkastet, betinget af at det annualiserede afkast overstiger 8 procent.
Bemærk, at hvis fondene har tab på co-investeringer eller sekundære investeringer, modregnes dette tab i opgørelsen af performance fee på andre investeringer.
Et eventuelt performance fee bliver betalt af henholdsvis Danske Invest Alternatives - Global Private Credit eller Danske Invest Alternatives – Global Private Equity til fondens forvalter, Danske Bank Asset Management, og vil dermed reducere afkastet for investorer.
Læs mere om kriterierne for beregning af performance fee i prospektet for henholdsvis Danske Invest Private Credit og Danske Invest Global Private Equity. [LINK]
Hvis du investerer i en af de to fonde og ikke ønsker at overgå til den nye model, kan du frem til den 30. juni 2024 gå ud af fonden uden omkostninger. Alle kunder har modtaget information fra Danske Bank omkring ændringen.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.
Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes her Danske Invest SICAV - SIF Alternatives - Global Private Credit Class C p- Facts og her Danske Invest SICAV - SIF Alternatives - Global Private Equity Class C p- Facts.
Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika som beskrevet i prospektet.
Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.