• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Tilbageblik på årets generalforsamling

Hvis du ikke var med på Clarion Hotel, får du her et resumé af generalforsamlingen i Danske Invest 2024. De fremmødte investorer blev opdateret på sidste års gang og var med til at stemme om en række nye beslutningsforslag fra både bestyrelsen og et medlem.

Årets generalforsamling i foreningerne Danske Invest, Danske Invest Select og Danske Invest Index blev igen i år holdt på Clarion Hotel Copenhagen Airport. Omkring 50 investorer havde taget plads i salen, da bestyrelsesformand Bo Holse for første gang tog ordet og bød velkommen.

Han fortalte, at efter et exceptionelt udfordrende 2022 kom især aktierne stærkt igen. Formanden påpegede, at de globale aktier nu har indhentet tabet fra 2022 og mere til. Også obligationer leverede positive afkast sidste år. Dertil udtrykte han tilfredshed med, at Danske Invests brede palet af fonde med enkelte undtagelser gav positive afkast og samtidig kunne en stor del levere et højere afkast end deres benchmark.

Læs også: 2023: Året der gik i Danske Invest

Gennemgang af et overraskende godt finansår

Herefter gennemgik formanden finansåret 2023, som udviklede sig anderledes godt end forventet. Der var ved indgangen til året en udbredt frygt for recession, men den udeblev, og frygten blev langsomt udskiftet med en forventning om en blød landing globalt. Optimismen gav især aktiemarkederne vind i ryggen, og det kunne også ses hos Danske Invests aktiefonde. Ser vi på obligationsmarkederne, var de positive afkast drevet af pæne løbende rentebetalinger og på nogle markeder også rentefald og dermed stigende obligationskurser. Generelt gav obligationer med lange løbetider de højeste afkast, og samtidig gav de mest risikofyldte obligationstyper – det vil sige virksomhedsobligationer og emerging markets-obligationer – de højeste afkast.Hos Danske Invests obligationsfonde var der positive afkast over hele linjen i 2023.


Bestyrelsens fokuspunkter

Herefter gik bestyrelsesformand Bo Holse videre til de temaer, der især har haft bestyrelsens opmærksomhed i det forgangne år. Her har fokus været på nye forvaltere, ansvarlige investeringer og en temaundersøgelse fra Finanstilsynet, som handler om bestyrelsers overvågning og håndtering af afkast og omkostninger i danske investeringsforeninger og værdipapirfonde.


Årets resultater og udbytter

Formanden gav derefter ordet videre til Robert Mikkelstrup, der er administrerende direktør i Danske Invest. Han lagde ud med årets resultater for Danske Invest, Danske Invest Select og Danske Invest Index. I Investeringsforeningen Danske Invest gav 2023 et resultat på 12 mia. kroner, Investeringsforeningen Danske Invest Select gav et resultat på 10,4 mia. kroner, mens Investeringsforeningen Danske Invest Index gav et resultat på 6 mia. kroner. Samlet set var årets resultat i de tre foreninger på 28,4 mia. kroner. Det betyder, at formuen i de tre investeringsforeninger var på 270 mia. kroner ved udgangen af 2023.

Derefter gennemgik Robert Mikkelstrup udbytterne, der i 2023 var lidt højere end året før. For Investeringsforeningen Danske Invest beløb udbytterne for 2023 sig til 2,3 mia. kroner, mens Investeringsforeningen Danske Invest Select har udbetalt 1,2 mia. kroner i udbytter. Samlet set giver det udbytter for 3,5 mia. kroner, hvor det tilsvarende tal for 2022 var 3,0 mia. kroner.

Læs også: Udbytter for Danske Invest og Danske Invest Select er fastsat 


Positive forventninger til resten af året

Efter gennemgang af afkastene i fonden samt årets resultater og udbytter, så direktøren frem mod resten af året, hvor sidste års frygt for en forestående økonomisk recession er blevet afløst af fremgang i den økonomiske vækst i Europa, som ligeledes – sammen med USA – har et meget stærkt arbejdsmarked. I den tredje store økonomi, den kinesiske, ser direktøren også spæde tegn på fremgang trods fortsatte udfordringer for den vigtige kinesiske ejendomssektor.

Inflationen spøger stadig og er ikke faldet så meget som forventet, hvilket betyder, at der ikke er udsigt til samme omfang af rentenedsættelser fra centralbankerne, som mange investorer havde sat næsen op efter ved årets start. Det betyder moderate positive afkast på obligationsmarkederne i år.  


Godkendelse af årsrapport og genvalg til bestyrelsen

Beretningen og årsrapportenerne for 2023 blev herefter godkendt. Samtidig blev de foreslåede udbytter for 2023 godkendt.

Til foreningens bestyrelse blev advokat Bo Holse, direktør Birgitte Brinch Madsen, direktør Jeanette Fangel Lønstrup, direktør Jan Madsen og professor Michael Svarer genvalgt.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Bo Holse som formand og Birgitte Brinch Madsen som næstformand. Herudover blev Price Waterhouse Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvalgt som revisor for foreningerne.


Medlemsforslag blev behandlet

Et medlem havde stillet et forslag om at ændre investeringsunivers, -stil og navn for afdelingen Global Sustainable Future 2 KL med følgende begrundelse fra medlemmet: 

"Ændringen til indeksbaseret/passiv forvaltningsstrategi gennemføres i erkendelse af, at omkostningerne til den aktive forvaltning gennem en længere årrække ikke har medført et tilfredsstillende afkast til medlemmerne."
 
Bestyrelsen støttede ikke forslaget og havde følgende svar:
 
”Global Sustainable Future 2 KL er en aktivt forvaltet afdeling, der investerer globalt i aktier, og som henvender sig til investorer med en præference for dette investeringsområde med et bæredygtigt investeringsmål. Danske Invest tilbyder allerede i dag flere produkter til investorer, der ønsker passivt forvaltede afdelinger med forskellige regionale- og globale investeringsområder, herunder USA. Bestyrelsen har fokus på, at afdelingen over dens investeringshorisont skal give et tilfredsstillende afkast, og vurderer løbende, om der er behov for justeringer for at dette kan opnås.”
 
Efter en god debat blev forslaget  sendt til skriftlig afstemning for medlemmer af afdelingen Global Sutainable Future 2 KL.
 
Resultatet af afstemningen viste 14.639 stemmer for forslaget (svarende til 12,95 pct. af de repræsenterede medlemmer) og 98.373 stemmer imod forslaget (svarende til 87,05 pct. af de repræsenterede medlemmer).
 
Dirigenten konstaterede herefter med forsamlingens tilslutning, at forslaget var stemt ned.
 

Bestyrelsens forslag blev behandlet

I den sidste del af generalforsamlingen blev der fremsat en række forslag fra bestyrelsen til tilpasninger af vedtægter samt ændringer og fusioner af en række fonde. Generalforsamlingen tilsluttede sig samtlige fremsatte forslag, der blev stillet.

Forslagene kan ses i indkaldelsen til generalforsamlingen.

Ændringerne afventer Finanstilsynets godkendelse.

Ønsker du at læse mere om de vedtagne forslag, kan du dykke ned i dagsordenen for generalforsamlingen her: Generalforsamling i Danske Invest, Danske Invest Select og Danske Invest Index og fusionsdokumenterne her: Forslag til fusioner af afdelinger i Investeringsforeningen Danske Invest
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.